Sønderhaven plejecenter får IntelligentCARE kaldesystem
Det var en stor dag for Plejecenter Sønderhaven, da de i slutningen af april måned, skulle idriftsættes med deres nye kaldesystem. Dagen stod på workshops fra morgenstunden. IntelligentCARE’s implementeringsleder Christie Moestrup havde samlet alle administratorerne fra institutionen til en gennemgang af systemet og afklaring af arbejdsgange, inden øvrige medarbejder skulle undervises i det nye kaldesystem.
Vi har spurgt administratorerne af systemet om, hvordan de har oplevet processen og hvad deres forventninger har været til det nye kaldesystem.
Hvordan tror I det nye kaldesystem vil påvirke jeres arbejdsgang?
”Vi har førhen haft urolige borgere, hvor vi har haft svært ved at holde styr på, hvor de var henne i huset. Det problem kommer vi ikke til at have nu og sikkerheden på borgerne bliver jo øget enormt med det nye system.” – May Northved, administrator.
Hvordan tror I det vil påvirke hverdagen for jeres beboere?
”Det højner sikkerheden med det nye nødkald især for borgerne. Det giver dem en tryghed i at vide, at vi kan hjælpe dem rettidigt og at de ikke bliver væk. De kan jo kalde på os med deres nye alarmtryk og uanset, hvor de er i huset, så ved vi hvor de er”.
Noget der er kommet som en glædelig overraskelse for flere af medarbejderne, er den hurtige forståelse af kaldesystemet.
”Man bliver overrasket over, hvor let og ligetil systemet egentlig er. Når man går fra et alarmsystem til et andet, så kan man godt få lidt sved på panden fra starten af. Men det hele fungerer bare”.
Fokus på implementering
I løbet af processen bliver administratorerne, i form af undervisning og workshops, lært op i kaldesystemet og dets forskellige funktioner, som er blevet tilrettelagt efter Plejecentrets arbejdsgange og deres behov. Implementeringsleder Christie Moestrup, der står for implementeringen af systemet samt oplæring i dette, ser det som en stor fordel for institutionerne med en god oplæring inden idriftsættelsen.
”Med en sundhedsfaglig baggrund ved jeg, at tiden er knap – også når det gælder implementeringen af nye ting. Det der bliver implementeret, skal give mening og skabe værdi både for personale og beboere. Jeg har specielt fokus på at omsætte alt det tekniske, så det bliver forståeligt og netop giver mening for personalet. Systemet er altid opsat, rettet mod den enkelte institution og deres behov i hverdagen. En succesfuld implementering er, når brugerne er trygge ved at bruge systemet.” – Christie Moestrup, Implementeringsleder
Dette kan administrator Louise Frydendahl fra Sønderhaven nikke genkendende til.
”Det er en brugerflade der er let at forstå og man bliver taget godt i hånden i forhold til at få de rigtige informationer i den rigtige rækkefølge. Det har været rigtig godt, og det har vi jo så fået igen her i dag i forbindelse med undervisningen her til morgen. Jeg kan nu føle mig tryg i, at vi nu skal i gang med at bruge kaldesystemet og har jeg nogle spørgsmål løbende, så ved jeg hvor jeg kan gå hen med dem for at få et klart svar”.