ERFA-grupper d. 18. janauar 2023

IntelligentCARE´s mål er at blive verdens bedste til at lave kaldesystemer, og dette kan kun lade sig gøre i samarbejde med vores brugere og kunder.

Digitalt tilsyn, bæredygtighed, nattero og manglende ressourcer var nogle af de emner, der var på programmet ved årets ERFA møde hos IntelligentCARE.Udvikling skal tilpasses virkelighedens behov, derfor inviteres brugerne af IntelligentCARE med helt ind i styrerummet, så vi sammen sætter retningen. Dagen bød derfor på flere oplæg, med efterfølgende livlig debat og input både i plenum og mindre grupper. Tak til alle deltagerne for en spændende dag og jeres store engagement.

Hvad er en ERFA-gruppe?

En ERFA-gruppe er en mindre gruppe af fagfolk som mødes om en fælles faglig interesse, med et formål om, at udvikle deltagernes erfaring via erfaringsudveksling og videndeling. Deraf kommer ordet ERFA, som er en forkortelse for erfaring.

IntelligentCARE´s ERFA-grupper

I IntelligentCARE´s ERFA-grupper deler deltagerne erfaring og viden om IntelligentCARE´s kaldesystemer og øvrige produkter. Igennem denne erfaringsdeling, har deltagerne mulighed for at blive inspireret af hinanden, skabe netværk på tværs, og dele problematikker med hinanden. Samtidig får vi en værdifuld feedback, fra brugere som netop brugere vores produkter i hverdagen.

I ERFA-grupperne præsentere vi også nye produkter og løsninger som er under udvikling, og giver deltagerne mulighed for at teste produkterne i deres hverdag. Her oplever vi ofte, at deltagernes feedback bliver et kernepunkt i den videre udviklingen af de konkrete produkter eller løsninger.

Hos IntelligentCARE har vi to forskellige ERFA-grupper, en til ledelsen, og en til administrator og superbrugere. Dermed sikrer vi, at diskussionen bliver relevant for alle deltagere, og at deltagernes indspark skaber det bedst mulige grundlag for videre udviklingen af vores løsninger.

ERFA-grupper virker

Selvom det tætte samarbejde mellem kunde og udviklere, er atypisk for en virksomhed som vores, har IntelligentCARE´s ERFA-grupper allerede haft en positiv indflydelse på vores produkter og løsninger.

Vi er på nuværende tidspunkt igang med at implementere en lang række funktioner i IntelligentCARE´s app – funktioner som netop har ophav i vores ERFA-grupper. Vi tester løbende funktionerne med vores ERFA-grupper, så vores udviklere kan sikre sig, at de nye funktioner netop rammer vores kunders behov.

Sådan bliver du en del af vores ERFA-grupper

Alle vores kunder har mulighed for at blive en del af vores ERFA-grupper. Hvis I ønsker at høre mere om vores ERFA-grupper, så kontakt Henrik Klode på 20 76 19 41.